Naturforvaltningskonferencen 2024

Naturforvaltningskonferencen 2024

Mere vand i landskabet

Hvad betyder de stigende vandmængder for naturforvaltningen, når vandet oversvømmer byer, landbrugsarealer og naturområder?

Hvilke barrierer er der i arbejdet med at få mere vand i landskaberne – og hvad skal der til for at nå i mål med de politiske målsætninger? Dagens oplægsholdere på Naturforvaltningskonferencen deler deres viden om nye veje til løsninger

Program

9.00

Tjek ind og netværkstid

Morgenkaffe og morgenbrød

9.30

Velkomst og sang

Rasmus Kjær, forstander for Skovskolen, Københavns Universitet

9.40

Hvorfor skal det være så svært?

Helle Tegner Anker, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Ønsket om mere vand i landskabet kolliderer ofte med den gældende lovgivning. For det første er der den private ejendomsret: Hvem skal lægge arealer til vandet? For det andet kan lovgivning om fx dræning og afvanding gøre det svært at gennemføre projekter. For det tredje kan interessekonflikter i forhold til fx natur og biodiversitet besværliggøre processen, når der er krav om miljø- og habitatvurderinger. Og endelig mangler der en samlet plan for vandet på tværs af sektorlove. Helle Tegner Anker giver sit bud på de væsentligste barrierer i lovgivningen for mere vand i landskabet og på mulighederne for at håndtere dem.

10.25

Hvordan når vi i mål med at udtage 100.000 ha lavbundsjord inden 2030?

Karen Poulsen, projektleder i Naturstyrelsen og medlem af ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde

I efteråret 2023 var godt 6.000 ha under realisering som vådområder, men hvordan når vi politikernes ambitiøse målsætning - og kan vi nå det inden 2030? Det kan ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord give os nogle svar på.
Se ekspertgruppens rapport her

11.10

Pause

11.30

Udfordringer med mere vand i landskabet

Torben Ebbensgaard, specialkonsulent, COWI

Havene stiger, og det vil føre til tab af mindst 80 % af vores strandenge i løbet af de næste 100 år. Mere end 15 % af de lysåbne, terrestriske habitatnaturtyper i 76 kystkommuner vil forsvinde. Samtidig oversvømmes byer, landbrugs- og naturarealer i ådalene. Hvad skal forvaltere i hele landet gøre for at mindske tabet af biodiversitet? Hvordan håndterer vi de store vandmængder i landskabet samtidig med, at vi sikrer truede arter og skaber plads til mere natur? Kan lavbundsprojekter være en del af løsningen?

12.15

Frokost

13.15

Sådan tackler Vejle vandet

Bo Levesen, projektleder, Vejle Kommune og
Marina Bergen Jensen, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet


Naturen i Vejle Kommune er rig, mangfoldig - og presset! Naturen kommer i klemme mellem landbrugslandet og byen, når der kommer mere vand i landskabet og i fjorden, men Vejle har fundet løsninger. De bygger på synergien mellem det ingeniørmæssige og den mere traditionelle naturforvaltning.

14.15

Pause med kaffe og kage

14.45

Vandet presser vadefuglenes levesteder – hvad kan vi gøre?

Jørgen Nicolaisen, projektleder, Tønder Kommune

Hvordan kan vi udføre vadefugleforvaltning, når levestederne er under pres? Vadehavsområdet i både Danmark og Tyskland er af international betydning. Hvordan sikrer vi Vadehavets vigtige levesteder, når vandstanden stiger?
Projektet LIFE Wadden Sea Birds forsøger at kombinere behovet for sikkerhed mod oversvømmelse og nye levesteder for vadefugle og engfugle. Hvordan er det grebet an og kan erfaringerne bruges på andre lokaliteter, hvor engfugle og vadefugle har levesteder / kan få levesteder? Det giver Jørgen Nicolaisen sit bud på.

15.30

Opsamling på dagen og et blik mod fremtiden

Henrik Vejre, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Henrik Vejre sætter plads til naturen i perspektiv og stiller skarpt på hvor meget natur vi kan få plads til når vandet fylder mere i landskabet. Kan vi hente inspiration til at være visionære fra andre steder end Danmark?

16.15

Afrunding og dato for 2025

Rasmus Kjær, forstander for Skovskolen, Københavns Universitet